Om vikten av utbildning i översättning och tolkning på Grönland

Før i tiden har det altid undret mig meget hvorfor oversættelse og tolkning ikke kunne studeres på et højere niveau, når der blev og fortsat vil blive oversat uendelig meget i dette land. Derfor har jeg selv medvirket til at få faget Oversættelse og Tolkning ind som et akademisk fag på Ilisimatusarfik. Det har været hårdt at starte faget helt fra bunden af, og der skal stadig arbejdes på at hæve niveauet og gøre faget til kandidatuddannelse. Siden missionærtiden har grønlandsk og dansk levet side om side. Siden sprogloven kom i 2010 er Grønland mere og mere blevet 3-sproget samfund, grønlandsk, dansk og engelsk, dog uden nærmere sprogplanlægning. Dansk har altid været dominerende sprog heroppe og samtidig også meget vigtigt fag i skole og uddannelse, ligesåvel som engelsk også givetvis vil få mere og mere plads i det moderne Grønland.

Således skrives al offentlig kommunikation, administrationssproget og mediesproget etc. først på dansk og oversættes til grønlandsk. På den måde kan man sige, at skriftligt grønlandsk er blevet et oversat sprog. At det forholder sig således har indflydelse på det grønlandske sprog, fordi dansk i den grad presser grønlandsk, ikke blot mht. tankegang, men også mht. syntaks, politisk retorik, idiomatiske udtryk og kollokationer som meget ofte blev alt for direkte oversat, oftest så avislæseren (og lytteren) ikke får det fulde udbytte teksten.

Man kan ikke oversætte noget man ikke forstår, men det sker meget ofte, når politisk retorik, idiomatiske udtryk og ordforbindelser skal siges på grønlandsk. Et af sådanne eksempler man kan læse i aviserne, kan være en direkte oversættelse af ’dér ligger hunden begravet’, som betyder ’dér er det egentlige problem’. For at begribeliggøre hvordan tilfældige eller dårligt uddannede oversættere i medierne især for et par år siden kunne oversætte alt for direkte og uden at forstå meningen først, kunne den grønlandske oversættelse komme til at lyde noget i retning af: politikkerit oqallinnerminni timimikkut pissusilersortarnerat sakkortusarpoq, qimmerlu tassani iliveqarpoq. (Politikere bruger et aggressivt kropssprog under debatterne og – dér ligger hunden begravet). Når en dansk vending som har en overført betydning siges alt for direkte på grønlandsk, bliver avislæsningen uforståelig for den grønlandske læser. – Et problem der den dag i dag lader avislæseren i stikken, da cirka 80 procent af landets befolkning er mere eller mindre étsprogede.

Men også nemt får de dobbeltsprogede til at vælge den danske tekst og springe den grønlandske over: De dobbeltsprogede med godt kendskab til dansk kan gennemskue sådanne direkte oversatte grønlandske udtryk, og vænner sig til at oversætte dem ’oppe i hovedet’ til dansk for at forstå dem. Det er jo bagvendt, så de holder op med at læse den grønlandske oversættelse og vælger i stedet at læse den oprindelige danske tekst, som i reglen også er tilgængelig samme sted.

Der er et andet problem som offentlige arbejdspladser, f.eks. Selvstyret, medier, hospitalet og den offentlige administration, offentlige oversættere og tolke og universitet bør forholde sig mere eksplicit til, hvis grønlandsk skal være et komplet sprog. For at tilegne sig domæner indenfor mange faggrene, skal der gøres noget aktivt for at indsamle og opbygge (fag)sprog. Hvad vores lille fag angår er det jo et faktum at oversættere ofte er dem der først møder fremmede ord og må forholde sig til det. Det er derfor vigtigt at vores studerende for alvor lærer at lave definitioner på ord, laver begrebsanalyser, udfærdige systematiske ordlister og oversætter dem til grønlandsk og lærer at skabe nye termer på grønlandsk.